Humlemagasinet

Humlemagasinets mere end 20 temahaver er beliggende i park på 10 tdr. land i det smukke landskab på Vestfyn. 

I starten af 1990’erne omdannedes Humlemagasinet fra engrosvirksomhed med humle til kulturelt center med galleri og historiske udstillinger. Samtidig påbegyndtes anlæg af nye haver, så der nu findes over 20 forskellige temahaver.

De første nye haver havde relation til stedets historie og omfattede en humlehave med 42 humlestænger samt en æblehave med over 30 forskellige fynske æblesorter. Besøg i mange af de berømte engelske haver gav ny inspiration, som i 2004 medførte, at hele arealet blev omdannet til en park med 3 gennemgående alleer med omliggende haver. En sø blev udgravet og jorden anvendt til en høj helt mod øst, hvorfra der er en flot udsigt over haverne og byen Harndrup.

En del af temahaverne ligger i lukkede haverum, men haverne er også kendetegnet ved de åbne alleer og spredte bede med træer, buske og blomster. Overalt kan haverne nydes fra borde og bænke.

Ud over allerede nævnte haver findes bl.a. Prinsesse Marie-have, Engelsk Cottage have, Rhododendronhave, Forsænket have, Landbohave med bondehus, Highgrove bue, Engelsk rosenhave, Solurshave med over 1000 georginer, Lavendelhave, Dronning Ingrid-have, Stenhøj og Agavehave. Ved søen er opført en ruin.

Åben Have arrangement i 2023 foregår søndag d. 11. juni kl. 10-16

Humlemagasinets Åben have udvider med flere stande med alt godt til haven samt flere boder med kulinariske tilbud. Café i Dagmarsalen. Entré til haver kr. 40,- per person. Gratis for medlemmer af Humlemagasinets Støtteforening og børn under 13 år.

Gode og gratis parkeringsforhold på naboejendommen Rugårdsvej 43.  Se mere på hjemmesiden og facebook.

 


Åbningstider:

Humlemagasinets haver er åbne fra d. 31. marts til og med 8. oktober.

Tirsdag til søndag samt helligdage: 11 – 17

Mandag: Lukket



Priser:

Entré til haven, udstilling og de tre museer er 120 kr. per person. 
Børn under 13 år er gratis.





Oplysninger:

Navn:
Humlemagasinet

Adr.:
Rugårdsvej 51

Postnr.:
5463

By:
Harndrup

Tlf.:
+45 64 88 11 90

Web:

Mail:



Type:

  • Temahaver

Faciliteter:

  • P-pladser - Plads til 20 - 30 biler
  • P-pladser til busser - Plads til 2 – 3 busser ved ejendommen. Ellers findes busparkering bagest i haven med indkørsel fra Skovvej.
  • Toilet - Ja
  • Handicaptoilet - Ja
  • Brochure / information - Ja – udleveres ved betalingen, der finder sted i butikken ved indgangen. Brochuren indeholder et kort over haverne.
  • Café / restaurant / automat - Café i de private stuer for gæster i udstillinger og haver. Ved større grupper serveres i Dagmarsalen. Der serveres kaffe/the samt Prinsesse Marie lagkage / boller med smør.
  • Picnicpladser - Adskillige steder i haverne samt i havehuse samt orangeri. Medbragt mad og drikkevarer må nydes i haverne.
  • Rundvisning - Nej
  • Butik - Butikken er åben i den normale åbningstid
  • Bænke i haven - Ja, borde og bænke er opstillet mange steder i haverne.
  • Hunde velkomne - Ja, men i snor i haver. Husk hundepose. Hunde er ikke tilladt i museer, udstillinger og café.
  • Andet - Hver sommer vises en ny kongelig /kultur-historisk udstilling. Endvidere findes tre museer: Humlemuseum, Sigfred Pedersen museum samt Historisk dukkesamling med 137 porcelænsdukker af kongelige og historiske personer. I november og december afholdes stor juleudstilling. Se hjemmesiden for mere information

Humlemagasinet anbefaler i nabolaget:

Spisning:

Mørkenborg Kro, Rugårdsvej 831, 5474 Veflinge. Tlf. 6483 1051

Harndrup Forsamlingshus, Rugårdsvej 73, 5463 Harndrup. Tlf. 6488 1414 / 4038 8514 (Grupper)HARNDRUP