Den Fynske Landsby
Omkring Den Fynske Landsbys huse og gårde er anlagt haver. Havebruget var vigtigt i 1800-tallets selvforsynende landbrug. Her dyrkede man de grøntsager og urter, der skulle bruges til madlavning og drikkevarer. Derfor er haverne også en vigtig del af formidlingen i Den Fynske Landsby. På en tur i Landsbyen kan du besøge kålgårde og humlehaver, abildgårde og prydhaver - eller tage en tur i den smukke præstegårdshave ved Tommerup Præstegård.
Ud over at fortælle historien om selvforsyningen på landet i 1800-tallet bruges havernes afgrøder desuden, når der laves mad på de gamle komfurer i forbindelse med Levende Historie.
Kålgårde
I kålgården dyrkede man grøntsager og krydderurter til brug i husholdningen. Den vigtigste af disse var grønkålen, der kunne stå ude i frostvejr hele vinteren uden at blive mindre vitaminrig.
Humlehaver
Man har dyrket humle i Danmark siden 1100-tallet. I 1800-tallet var Fyn den vigtigste humleegn, og der hørte en humlehave til næsten enhver landejendom. Humlen var vigtig, fordi den blev brugt som smags- og holdbarhedstilsætning ved ølbrygning.
Abildgårde
I abildgården dyrkede man frugt og bær, som blev brugt til most og til mad. I abildgårdene havde man æble- og pæretræer, måske blomme- eller kirsebærtræer foruden bærbuske. På det frugtbare Fyn havde frugtavlen stor fremgang i 1700- og 1800-tallet.
Prydhaver
Prydhaverne er en ret sen havetype, der først for alvor breder sig på landet i slutningen af 1800-tallet. Prydhaverne var inspireret af herregårdenes parker og havde primært rekreative formål. Her havde man blomstrende og duftende planter, der var en fryd for øjet.
Åbningstider:
24/3-26/6 tirs-søn kl. 10-17
27/6-14/8 man-søn kl. 10-18
15/8-23/10 tirs-søn kl. 10-17
Åbent mandage i uge 13, 20 og 42
Priser:
24/3-26/6 og 15/8-23/10
Voksen 60 kr. - Grupper (min. 10 pers.): 55 kr.
Børn (0-17 år inkl.): 0 kr.
Forhøjet entré 27/6-14/8
Voksen 85 kr. - Grupper (min 10 pers.): 80 kr.
Børn (0-17 år inkl.): 0 kr.
22. juni er der GRATIS entré til alle 70-ÅRIGE
i anledning af Den Fynske Landsby's 70 års fødselsdag
Oplysninger:
Type:
- Museumshaver
Faciliteter:
- P-pladser - Ja
- P-pladser til busser - Ja
- Toilet - Ja
- Handicaptoilet - Ja
- Brochure / information - Ja – ved indgangen
- Café / restaurant / automat - Krostuen er åben i sæsonen - se hjemmesiden
- Picnicpladser - Ja
- Rundvisning - Ja -se information på hjemmesiden
- Butik - Ja, ved indgangen
- Bænke i haven - Ja
- Hunde velkomne - Nej
- Andet - Se hjemmesiden for sæsonens begivenheder
Den Fynske Landsby anbefaler i nabolaget:
Hotel Knudsens Gaard http://www.knudsensgaard.dk/
Sortebro Kro www.sortebrokro.dk/
H.C. Andersens Hus
http:/museum.odense.dk/museer/hc-andersens-hus