Skovridergaardens have

Skovridergaarden ligger på den naturskønne Knudshoved odde vest for Vordingborg mellem Smålandsfarvandet og Aunø fjord. De ældste bygningsdele kan dateres 200 år tilbage. Huset har tidligere været hjem for skovrideren på Rosenfeldt Gods.

Efter flere lejere uden haveinteresse var den gamle have forvandlet til et vildnis. Anne og Jørgen Nexøe-Larsen har siden 1977 arbejdet på at forvandle de 5.500m2 til en eventyrlig plet, fyldt med forskelligartede indtryk – en konstant og yderst arbejdskrævende kreativ proces.

Haven består af nøddegang med forårsløg, sø med rhodendron, overgang mellem skov og have med skræpper, omkranset staudehave, mange roser, buksbom parterre, kirsebærlund samt køkkenhave med bl.a. stor samling af georginer. Gårdspladsen mod syd er fyldt med krukker og op ad de varme mure trives figen samt fersken og pære på espalier.

Vi prøver i så stor udstrækning som muligt at være selvforsynende, hvorfor haven rummer en rig variation af grøntsager, bær og frugt fra tidligste forår til seneste efterår. Vores bier er en vigtig hjælp til stor høst og hønsene hjælper os til daglige friske æg.


Åbningstider:

Kun efter aftale



Priser:

Kun rundvisninger kr. 100.- / person. Minimum 10 personer





Oplysninger:

Navn:
Skovridergaardens have

Adr.:
Knudsskovvej 27

Postnr.:
4760

By:
Vordingborg

Tlf.:
+45. 26.23. 20.23

Mail:



Type:

  • Temahaver

Faciliteter:

  • P-pladser - Ja, i vejside
  • P-pladser til busser - Ja
  • Toilet - Ja
  • Handicaptoilet - Nej
  • Brochure / information - Ja
  • Café / restaurant / automat - Nej
  • Picnicpladser - Nej
  • Rundvisning - Ja. Minimum 10 personer
  • Butik - Honning samt havens overskud sælges fra bod
  • Bænke i haven - Ja
  • Hunde velkomne - Nej

Skovridergaardens have anbefaler i nabolaget:

Danmarks Borgcenter Vordingborg

www.bedbikebreakfast.dk

www.johanneberg.dk

www.holberggaard.dk