Frederik Ernsts Have

Den 300 m2 italiensk-inspirerede gårdhave ligger i hjertet af købstaden Assens, bag Østergade 57. Haven er anlagt af sølvvarefabrikant Frederik Ernst (1892-1976), som havde en forkærlighed for det italienske. Det ses i havens centrale elementer – en kolonnade og skulpturer, der leder tankerne hen på renæssancens Rom.

Haven er indrammet af de bygninger, der husede “J. Ernst’s Sølvvarefabrik” fra slutningen af 1800-tallet. Her blev der produceret sølvtøj til de danske og udenlandske forbrugere helt frem til fabrikken drejede nøglen om i 1950’erne.

I starten af 2016 påbegyndte museet det omfattende arbejde at genskabe haven, som den stod i første halvdel af 1960’erne.
I dag er haven, set fra syd, præget af to store rosenbede med storblomstrede roser, blandt andet en række historiske rosensorter; Hanne, Super Star, Pascali og Peace.
Siderne af haven er markeret med espalier, med en række klassiske buskroser; Gloire de Dijon, Madame Alfred Carriere, New Dawn og Flammentanz. Langs espalierne er staudebede, som er tilplantet symmetrisk, så de to øst- og vestvendte sider minder om hinanden. Her står også to smukke magnoliatræer.
Mod nord afsluttes haven af høj beplantning med blandt andet to Malus ’Gorgeous’, to opstammede taxus baccata ’fastigiata’ og to Buxus ’sempervirens’.

Frederik Ernsts Have er en del af Museum Vestfyns udstilling ERNST.

Se mere her: https://museumvestfyn.dk/ernst/


Åbningstider:

Frederik Ernsts Have har følgende åbningstider:

Åbningstider:

23. marts - 01. april :  Alle dage 10-16

02. april - 28. juni : Onsdag, lørdag, søndag og helligdage 10-16

29. juni – 29. september: Alle dage 10-16

30. september – 13. oktober: Onsdag, lørdag og søndag 10-16

14. – 20. oktober: Alle dage 10-16

Fra d. 21. oktober: Åbent ved booking

Åbent til Jul i ERNST d. 07. – 08. december samt d. 14. og 15. december: 10-16

RUNDVISNING: Torsdage d. 29. juni – d. 11. august: klokken 14-15 Pris: 60,- + entré

 



Priser:

Det er gratis at besøge Frederik Ernsts Have. I CAFÉ ERNST kan du købe kaffe og kage, som kan nydes i haven.

Ønsker du at besøge udstillingen ERNST koster billetten kr. 60. Børn og unge under 18 år har gratis adgang.





Oplysninger:

Navn:
Frederik Ernsts Have

Adr.:
Østergade 57

Postnr.:
5610

By:
Assens

Tlf.:
64713190

Web:

Mail:



Type:

  • Museumshaver

Faciliteter:

  • P-pladser - P-plads ved Reberbanen, Assens
  • P-pladser til busser - Plads til busser ved Rema 1000, Østergade - Assens
  • Toilet - Ja
  • Handicaptoilet - Nej
  • Brochure / information - Ja - ved indgangen
  • Café / restaurant / automat - I CAFÉ ERNST kan der købes kaffe, kage og kolde drikke.
  • Picnicpladser - Caféborde og stole findes i haven. I CAFÉ ERNST kan der købes kaffe, kage og kolde drikke.
  • Rundvisning - Nej
  • Butik - Ja, Museumsbutik
  • Bænke i haven - Nej, men klapstole og caféborde.
  • Hunde velkomne - Nej
  • Andet - Frederik Ernst Have er en del af komplekset ERNST. Her fortælles historien om både bolig-, sølvvareproduktion og have – samt selvfølgelig også om familien Ernst.

Frederik Ernsts Have anbefaler i nabolaget:

Museum Vestfyn: www.museumvestfyn.dk