Den Fynske Landsby

Omkring Den Fynske Landsbys huse og gårde er anlagt haver. Havebruget var vigtigt i 1800-tallets selvforsynende landbrug. Her dyrkede man de grøntsager og urter, der skulle bruges til madlavning og drikkevarer. Derfor er haverne også en vigtig del af formidlingen i Den Fynske Landsby. På en tur i Landsbyen kan du besøge kålgårde og humlehaver, abildgårde og prydhaver - eller tage en tur i den smukke præstegårdshave ved Tommerup Præstegård. 

Ud over at fortælle historien om selvforsyningen på landet i 1800-tallet bruges havernes afgrøder desuden, når der laves mad på de gamle komfurer i forbindelse med Levende Historie.

Kålgårde

I kålgården dyrkede man grøntsager og krydderurter til brug i husholdningen. Den vigtigste af disse var grønkålen, der kunne stå ude i frostvejr hele vinteren uden at blive mindre vitaminrig. 

Humlehaver

Man har dyrket humle i Danmark siden 1100-tallet. I 1800-tallet var Fyn den vigtigste humleegn, og der hørte en humlehave til næsten enhver landejendom. Humlen var vigtig, fordi den blev brugt som smags- og holdbarhedstilsætning ved ølbrygning.

 Abildgårde

I abildgården dyrkede man frugt og bær, som blev brugt til most og til mad. I abildgårdene havde man æble- og pæretræer, måske blomme- eller kirsebærtræer foruden bærbuske. På det frugtbare Fyn havde frugtavlen stor fremgang i 1700- og 1800-tallet.

Prydhaver

Prydhaverne er en ret sen havetype, der først for alvor breder sig på landet i slutningen af 1800-tallet. Prydhaverne var inspireret af herregårdenes parker og havde primært rekreative formål. Her havde man blomstrende og duftende planter, der var en fryd for øjet.


Åbningstider:

24/3-26/6  tirs-søn  kl. 10-17                                                   

27/6-14/8  man-søn kl. 10-18                                                   

15/8-23/10 tirs-søn kl. 10-17                                                   

Åbent mandage i uge 13, 20 og 42           



Priser:

24/3-26/6 og 15/8-23/10                                                                              

Voksen 60 kr. - Grupper (min. 10 pers.): 55 kr.  
Børn (0-17 år inkl.): 0 kr.              

Forhøjet entré 27/6-14/8                                                                            

Voksen 85 kr. - Grupper (min 10 pers.): 80 kr.  
Børn (0-17 år inkl.): 0 kr.                                               

22. juni er der GRATIS entré til alle 70-ÅRIGE
i anledning af Den Fynske Landsby's 70 års fødselsdag                  





Oplysninger:

Navn:
Den Fynske Landsby

Adr.:
Sejerskovvej 20

Postnr.:
5260

By:
Odense S

Tlf.:
65514601

Web:

Mail:



Type:

  • Museumshaver

Faciliteter:

  • P-pladser - Ja
  • P-pladser til busser - Ja
  • Toilet - Ja
  • Handicaptoilet - Ja
  • Brochure / information - Ja – ved indgangen
  • Café / restaurant / automat - Krostuen er åben i sæsonen - se hjemmesiden
  • Picnicpladser - Ja
  • Rundvisning - Ja -se information på hjemmesiden
  • Butik - Ja, ved indgangen
  • Bænke i haven - Ja
  • Hunde velkomne - Nej
  • Andet - Se hjemmesiden for sæsonens begivenheder

Den Fynske Landsby anbefaler i nabolaget:

Hotel Knudsens Gaard http://www.knudsensgaard.dk/

Sortebro Kro www.sortebrokro.dk/

H.C. Andersens Hus 
http:/museum.odense.dk/museer/hc-andersens-hus